torsdag, 26 november
Randers, DK
°C

Nyheder

Nye corona regler – mundbind og forsamlingsforbud

Orientering vedr. indførsel af skærpede krav om mundbind med virkning fra torsdag 29. oktober. Samt orientering om ændret forsamlingsforbud.
“Der er vedtaget følgende restriktioner på kultur- og idrætsområdet:
Der skal bæres mundbind eller visir indendørs på… og idrætsfaciliteter.
Kravet om brug af mundbind eller visir gælder ikke når:
  • når man sidder ned
  • under udøvelsen af en idrætsaktivitet
  • i forbindelse med bad, omklædning
  • når man er under 12 år “
Det betyder følgende i forhold til at færdes i idrætsafdelingen på Nørrevangsskolen i fritiden (dvs. efter kl. 16 i hverdage samt lørdag/søndag):
Alle forældre/tilskuere skal have mundbind på overalt – medmindre man sidder ned på en stol inde i hallen.
OBS – mindre søskende/børn der er med i hallen som tilskuere til træning/kamp skal sidde på egen stol hele tiden. Det kan derfor være en bedre løsning, de bliver hjemme om muligt.
Alle spillere på 12 år og derover – samt alle trænere-/ledere skal have mundbind på til og fra træning.
Hvis man ikke benytter omklædning, er vores vurdering, at man er at regne for aktiv, ca. den tid, der er træningstiden. Når man forlader hallen for at gå hjem er det mundbind på igen.
Hvis man benytter omklædning, skal der bæres mundbind ind i omklædning og når man forlader omklædningen efter træning, men vi vurderer, at man omme i baggangen må gå til og fra omklædningsrum og ind i hallen uden mundbind.
Trænere-/ledere er ligeledes at regne for aktive ca. i deres spilleres træningstid og skal ikke bære mundbind under træningen.
Der skal ikke bæres mundbind i klublokalet. Der er derfor kun adgang for trænere/ledere med nøgle.
For forældre til U3 og U4-6 gælder det ligeledes, at der skal bæres mundbind til og fra træning, medmindre man sidder ned, eller OBS ! efter aftale og anvisning fra trænerne indgår i træningen (dvs. er de nødvendige voksne for at gennemføre en træning).
På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at få oplyst om – og i hvilken form, kommunen/myndighederne ophænger information om mundbind i Idrætsafdelingen i forbindelse med fritidsaktiviter. Det virker desværre til, at man glemmer, at det udover at være en skole – også er en idrætsfacilitet.
Men det ændrer jo ikke ved at regeringens regler gælder.
Vedr. forsamlingsforbuddet på 10 personer – så er ændringerne i træningen meldt ud til alle seniorhold.
For børn og unge under 21 år er forsamlingsforbuddet i forbindelse med idræt på 50 personer. Der må udover spillerne kun være de nødvendige voksne for at gennemføre en træning. Det er som udgangspunkt altid holdets trænere-/ledere. Derfor skal forældre/tilskuere holde sig adskilt fra hold, der er i gang med at træne/spille kamp.
I forbindelse med kampe for børn og unge under 21 år, så fortsætter afviklingen af disse som planlagt. Det er fortsat tilladt med tilskuere til kampene – alle tilskuere skal dog sidde ned i hallen. (her er den lovmæssige grænse 500 personer – men vi har plads til ca. 50 siddende tilskuere i hallen). Husk at man som tilskuer skal bære mundbind når man rejser sig fra sin stol, handler i kiosken, går på toilet osv.
HVAC near me